lørdag den 10. oktober 2020

 Kære Vinterbadere


Kære ø-dyppere, - badere og saunagængere.


Efter en lang pause har vi besluttet, at saunaen åbner igen i morgen med de sædvanlige åbningstider:

Søndage kl. 7.30-12 og Onsdage kl. 15-20

Myndighederne anbefaler ikke, at lukke ned for aktiviteter som badning og sauna; COVID-19 er en luftvejsvirus som hovedsagelig smitter via væskedråber fra nys og hoste samt ved hånd-til-hånd kontakt. Der er ikke virus i sved. I saunaen har man typisk et roligt åndedræt og sidder nogenlunde i "samme retning". COVID-19 på overflader kan kun overleve kortvarigt ved høje temperaturer som ifølge WHO.

I bestyrelsen har vi vedtaget nogle forholdsregler som bedes overholdt. De gælder indtil en ny mail sendes ud:

1. Hvis du føler dig syg, eller hoster, bedes du blive hjemme, og hvis du tilhører en særligt sårbar gruppe, bør du overveje det samme.

2. Sørg for at holde afstand i sauna og omklædningsrum. Saunaen må kun benyttes af 4 personer samtidig. Dette burde ikke være noget problem, da vi sjældent er flere i den almindelige åbningstid. Men vis hensyn og forkort evt. dit ophold i saunaen, hvis andre venter.

3. Medbring ikke gæster (eller børn) i den almindelige åbningstid onsdag og søndag. Lejer du saunaen, kan du frit medbringe gæster på de sædvanlige vilkår, så længe saunaen rengøres efterfølgende.

4. Sprit hænder og håndtag af efter dig. Sprit/desinficering findes i omklædningsrummet. SPRIT MÅ IKKE MEDBRINGES I SAUNAEN PGA. BRANDFARE!


For at benytte saunaen skal du være medlem. 

Medlemsgebyret for vinteren 2020-21 er 500 kr som indbetales på konto: 66202332995 eller mobilepay 60681296. Samtidig bedes du sende en mail til mallefant@hotmail.com om at du har betalt, og om du har mulighed for at påtage dig en saunarengøring i løbet af vinteren. Hvis du ikke længere ønsker at være medlem, må du også meget gerne give besked.

Vi afholder generalforsamling fredag i efterårsferien (16. oktober) kl. 16.00 udendørs på havnens grillplads. Hvis vejret er umuligt, finder vi et sted under tag, mere herom hvis det bliver aktuelt. 

Tilmelding til generalforsamlingen er nødvendig pga. COVID og forplejning:-)


GOD BADNING fra Bestyrelsen