tirsdag den 19. november 2019

GYS, SAUNA OG GUS!



MEDLEMSSKAB OG REGLER


Så blev det atter koldt og stigen er blevet monteret. Vi er klar til endnu en sæson!

Medlemsskabet koster for sæson 2019/20 500 kr, som sættes ind på konto: 6620 2332995 eller på mobilepay til Birgitte: 6068 1296

Der er åbent onsdage kl. 15-20 og søndage kl. 7.30-12, samt ekstra åbent i ferier. 

Børn (under 15) er velkomne den sidste time om søndagen, samt ved andre lejligheder der annonceres på hjemmesiden. De betaler 20 kr pr barn. 

Medlemmer må tage gæster med i saunaen for 50 kr, og dette medlem er som altid ansvarlig for at de kender og overholder klubbens regler.

Yderligere regler kan læses i et indlæg længere nede i bloggen.

Medlemmerne skiftes til at gøre rent. Der bliver hængt en liste op i saunaen, hvor man skriver sig på til rengøring hver 14. dag. Rengøring omfatter afvaskning med ferskvand og siden sæbespåner på alle træflader. Afvaskning af fedt på døre og vinduer.

SAUNAGUS


Som noget nyt vil der være saunagus ca. én gang i måneden i almindelig åbningstid som er inkluderet i medlemsskabet.

Derudover vil der være 1 saunagus i en ekstra åbningstid ca. én gang i måneden. Ved den ekstra åbningstid lægges der penge i et syltetøjsglas til at dække saunaleje og evt. forplejning ved gusen.

Invitationer til saunagus kommer på mail, så nye medlemmer skal komme på maillisten, som også benyttes ved udvidede åbningstider mm. Ønsker du at vide mere om saunagus, arrangement mv. så tag endelig kontakt til Ane, som er øens gusmester.




Bestyrelsesmedlemmer i Anholt Vinterbadeklub
Kasser, Birgitte Jeppesen tlf: 6068 1296
Formand, Malene Pedersen tlf: 2990 2071
Kurt Rasmussen tlf: 8631 9216
Ane Bank tlf: 3026 5790

Poul Anker Boisen tlf: 2096 5022